Hej Per.
Det er et super spændende indlæg om BMW LED lygter, men indrømmet skulle lige se det en gang mere end den første, for at forstå hvad det gik ud på.
I et land som Danmark hvor størstedelen af alle biler der kører rundt, stadigvæk har halogen forlygter og ikke engang har xenon. Ja så er det nok noget der ligger endog rigtig langt ude i fremtiden.
Når nu vi er ved lygter er det i grunden mærkeligt at mange bilmærker ikke monterer xenonlygter på deres biler som standard. For det er da sikkerhed på vejen i forhold til halogenpærer. For der er det som at køre med positionslys i forhold til det lysudbytte et sæt xenonlygter på bilen giver.
Men det er smart at man nu arbejder på LED lys foran på bilen, for det må være en stor fordel at der kommer meget lys på bilen foran, uden at blænde dem som kommer imod dig.
Det bliver også spændene at se hvad prisen på en nu LED lyskreds kommer til at koste, for springer der en eller flere af de LED dioder er det nok hele lygten der skal skiftes.
Men i disse tider hvor CO2 udledning er på mange politikeres læber, må dette da være vand på deres mølle, for der er ingen tvivl om at disse LED bruger langt mindre effekt (Watt) end almindelige forlygter som vi kender i dag.
Det er jo også derfor at mange nye biler bliver leveret i dag uden lys i baglygterne da det ikke er et lovkrav i Europa at der i dagslys skal være lys i baglygterne, desværre glemmer mange bilister så at tænde for lyset manuelt. Når de kører tideligt om morgen hvor det stadigvæk er mørkt.
Det bliver spændene at se om det LED lys en dag bliver standard på almindelige biler.