Efter lidt overvejelser er jeg kommet frem til, at istedet for at rode med at skille og samle sæde, vil jeg hellere kaste de samme 4-5 timer i at skifte kabinen til læder een gang for alle.
Så jeg har fundet en prægtig læderkabine der som min nuværende stofkabine har sædevarme og lændestøtte. I tilgift har den elektrisk indstilling af førerstol og passagerstol - men ikke memory.
Som jeg forstår det ville sæder med memory kræve at der trækkes ekstra kabel, da det skal køre på CAN bus. Samtidig ville det også kræve kodning.
Men når der ikke er memory, er det sædeindstilling så et isoleret systemer på samme måde som fx lændestøtten - og dermed er kabinen plug and play for mig? (når jeg nu allerede har sædevarme)